Guide til OctoDash

Hvad er OctoDash? OctoDash er en app til iPad. Appen fungerer som et dashboardredskab til at indsamle data fra appen Octoskills. Med OctoDash kan man holde styr på og sammenligne flere forskellige afdelinger, der benytter appen OctoSkills. OctoSkills kan strukturere data for de forskellige afdelinger og bruges som en overordnet form for administrator til OctoSkills.

Hvordan bruger man OctoDach?

Som bruger af OctoDash skal man først oprette sine afdelinger. 

 

Eksempel:

1. Hvis vi forestiller os, at vi har en skole med data for hver klassetrin, så kunne det være en fordel at segmentere data efter f.eks. “Indskoling”, “Mellemtrin” og “Udskoling”. Det betyder, at man opretter tre afdelinger med disse titler:

 

Afdeling 1: “Indskoling”

Afdeling 2: “Mellemtrin”

Afdeling 3: “Udskoling”

  

2. Når man har oprettet sine afdelinger og navngivet dem, får man også mulighed for at tilføje en eller flere test(s) målrettet en specifik afdeling. 

En test vil altid indeholde nogle fast definerede grundspørgsmål, og derudover vil den skulle indeholde nogle tilvalgspakker. Der skal som min. vælges 2 tilvalgspakker, man bestemmer dog selv hvilke. 

Når en test er oprettet under en afdeling, så vil den være synlig for de undervisere, der er inviteret til den specifikke afdelings test.

 

Hvem kan bruge OctoDash?

OctoDash har to grundlæggende profiler: “Afdelingsleder” og “Co-admin”

 

Afdelingsleder:

Hovedformålet for Afdelingsleder, er at strukturere data i en specifik afdelinger, f.eks. data indskolingen på en skole. Det er kun afdelingsledere, der kan oprette tests og invitere undervisere til afdelingen.

 

Co-admin: 

Hovedformålet for en Co-admin er at invitere alle institutionens afdelingsledere, så man har overblik over alle de afdelinger, der er oprettet. En Co-admin kan ikke oprette tests, men kan se afdelingslederes data. 

 

Som Co-admin skal man være særlig opmærksom på, at man ”arver” data fra afdelingslederne. Derfor bør man oprette et afdelingsnavn, der matcher den afdelingsleder, man vil invitere.

 

Når man har oprettet afdelingen, kan man tilføje afdelingslederen til afdelingen, og man vil nu få data fra den afdeling i sit dashboard.

 

Man kan til en hver tid slette afdelingen og oprette en ny og invitere afdelingslederne igen. Alt data vil på ny blive knyttet til afdelingen, så data går aldrig helt tabt.

 

Når man inviterer en afdelingsleder skal det være med den mail, afdelingslederen har brugt til sin profil i OctoDash. Hvis mailen ikke er oprettet, får man besked om, at den mail ikke eksisterer. 

 

Når invitationen er sendt, vil Afdelingslederen modtage en forespørgsel om at dele sin afdeling med Co-admin.